Vitiligo

Hvad er Vitiligo (hvide pletter)?

Vitiligo er en hudsygdom, som skyldes, at man får færre af de celler i huden, som danner pigment. Derved opstår der hvide pletter på huden. De pigmentdannende celler kaldes melanocytter.

Vitiligo opfattes som en såkaldt autoimmun sygdom, hvor det er kroppens eget immunapparat, der aktiveres og rettes mod hudens melanocytter, som svinder og efterhånden kan gå helt til grunde.

Vitiligo viser sig ved, at der opstår centimeter-store hvide pletter i huden. De hvide pletter er skarpt afgrænset mod normal hud, og de opstår oftest på hænder, knæ, hals og omkring øjnene. De hvide pletter vil karakteristisk optræde symmetrisk, det vil sige på begge hænder, begge knæ osv. Typisk er der ingen kløe eller irritation.

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen er hos de fleste kronisk, og de hvide pletter vil forblive uændret. Hos nogle kan der komme nye hvide pletter, eller de eksisterende pletter kan vokse og flyde sammen, så store dele af kroppen rammes. Der kan også optræde spontan normalisering af pigmenteringen, dvs. de hvide pletter forsvinder, uden at man kender årsagen.

Hvem får sygdommen?

Alle kan rammes af sygdommen, som oftest starter i 20-30-års-alderen. Ca. 1% af befolkningen vil få vitiligo. Ca. 30% af befolkningen er arveligt disponeret.

Hvis du har andre autoimmune sygdomme, som pletskaldethed (alopecia areata),  nedsat stofskifte, sukkersyge,  regnbuehindebetændelse, B-12 vitaminmangel (perniciøs  anæmi) eller  Addisons sygdom(nedsat funktion af binyrebarken) har du øget risiko for at udvikle vitiligo. Tilsvarende har personer med vitiligo øget risiko for senere at udvikle nogle af de nævnte sygdomme.

Hvad er årsagen til vitiligo (hvide pletter)?

Man kender ikke den egentlige årsag til, at sygdomsprocessen starter. Derfor er det heller ikke muligt at forebygge sygdommen.

Undersøgelser

Normalt kan lægen stille diagnosen blot ved at se huden.

I forløbet vil det ofte være nødvendigt at tage blodprøver for at sikre, at der ikke er opstået andre autoimmune sygdomme, som fx nedsat stofskifte, sukkersyge, Addisons sygdom eller mangel på B-12 vitamin.

Behandling

Hvad kan du selv gøre?

Du skal undgå at blive forbrændt på de områder, hvor du har de hvide pletter, da huden ikke er naturligt beskyttet af pigmentet. Dæk dig for solen med solcreme eller ved passende beklædning.

En anden mulighed for at dække de hvide pletter er at smøre områderne med en selvbrunende creme.

Medicinsk behandling

Vitiligo er ofte vanskeligt at behandle, men man kan eventuelt forsøge en af disse muligheder:

Binyrebarkhormoner

Creme med binyrebarkhormon dagligt i 2-3 måneder vil dæmpe immunreaktionen i huden og derved bevirke, at hudens melanocytter igen producerer pigment, så de hvide pletter svinder. Hos børn og i ansigtet ved voksne vil man anvende svagt virkende eller middelstærkt virkende midler, og på kroppen og arme og ben stærkere virkende midler. Det er vigtig, at behandlingen følges af lægen, så du ikke får bivirkninger, specielt i form af tynd hud (atrofi af huden).

Tacrolimus salve

I ansigtet kan man som alternativ til svagt eller middelstærkt virkende hormoncremer anvend tacrolimus salve 0,1% dagligt i 2-3 måneder og på den måde gendanne pigmenteringen.

Afblegning

Hvis du har meget udbredt vitiligo, og der kun er få områder med normal brunlig pigmentering, kan man vælge at afblege de normale områder, så huden overalt fremstår bleg og uden pigment. Hudlægen kan i disse tilfælde behandle med afblegende cremer, som indeholder hydrokinon.

Lysterapi

Man kan opnå en vis normalisering af pigmenteringen med UVB-lysbade, som gives hos en hudlæge. Behandlingen skal foregå regelmæssigt 2-3 gange om ugen i 3 måneder.

Fibromyalgi

Hvad er Fibromyalgi?

Fibromyalgi er en tilstand, som forekommer relativt hyppigt.

Ved fibromyalgi har du vekslende, men dog udbredte smerter i arme og ben. Du sover dårligt og er ofte træt. Du kan have stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen, lige som ved gigtsygdomme. Du har ofte ondt, når du har menstruation, hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret, være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig.

Hvordan forløber sygdommen?

Fibromyalgi er i de fleste tilfælde en kronisk lidelse, men det er ikke noget, du dør af. Du har smerter og unormal ømhed i begge sider af kroppen og både over og under bæltestedet. Smerterne er ikke begrænset til leddene, som ved gigt, men er spredte og diffuse, dvs. det er lidt uklart, hvor smerterne kommer fra.

Hvem får sygdommen?

Fibromyalgi starter som regel i 20-40-års alderen og optræder hyppigst hos kvinder. Sygdommen er oftest en selvstændig lidelse, men kan også være i forbindelse med en anden sygdom, fx leddegigt eller lupus.

Hvad er årsagen til fibromyalgi?

Den egentlige årsag til fibromyalgi er ukendt. Flere faktorer, herunder stress, depression og dårlige sociale forhold kan spille ind. Sygdommen kan starte med smerter et enkelt sted, men smerterne vil på et tidspunkt brede sig til hele kroppen.

Tidligere mente man, at fibromyalgi alene var psykisk udløst. Nu foreligger der solid dokumentation for, at sygdommen er ledsaget af betydelige ændringer i hjernens stofskifte og signalstoffer. Sygdommen opfattes derfor i dag som en fejlfunktion i hjernens modtagelse og bearbejdning af smertesignaler fra kroppen.

Undersøgelser

Din beskrivelse af tilstanden er vigtig. Lægen vil undersøge de såkaldte trigger-punkter på kroppen, hvor tryk med fingeren udløser unormal ømhed. Endelig er det vigtigt ved en række blodprøver at udelukke andre sygdomme, fx  stofskiftelidelser og bindevævssygdomme, som kan give lignende symptomer.

Behandling

Et vigtigt udgangspunkt er forståelse for og accept af din sygdom. Fibromyalgi er kronisk, men symptomer og følgetilstande vil ofte mildnes, hvis du har en realistisk og aktiv indstilling til sygdommen. Lægen kan være en god støtte, men kan ikke helbrede dig.

Hvad kan du selv gøre?

Konditionstræning eller styrketræning er basisbehandling. Du skal starte forsigtigt og øge belastningen gradvist. Vær opmærksom på, at du ofte vil opleve muskelømhed under eller efter træning, selvom du går langsomt frem. Dette er ikke farligt eller skadeligt og vil gradvist aftage under fortsat træning. En del vil have glæde af træning i vand, evt. i opvarmet vand.

Psykisk opmuntring, evt. psykoterapi ved en psykolog, har vist sig at være gavnligt.

Medicinsk behandling

Visse smertestillende midler har vist sig at have en god effekt, ikke mindst på din søvn. Det er fx det svage morfinlignende præparat tramadol, antidepressive midler, specielt de “gammeldags” som amitriptylin, eller det nyere duloxetin. Alternativt midlerne gabapentin eller pregabalin, som også bruges til epilepsi. Fælles er, at stofferne skal gives i små doser, som kan øges langsomt, da patienter med fibromyalgi er særligt følsomme for evt. medicinbivirkninger. Tradolan, amitriptylin og gabapentin er som regel de lægemidler, der anvendes. Hvis du ikke har effekt ved disse midler eller bivirkninger, kan du muligvis få individuelt tilskud til pregabalin eller evt. duloxetin, som er dyrere.

Vær opmærksom på, at almindelige smertestillende midler, NSAID,  paracetamol og stærke morfinpræparater har ringe eller ingen effekt ved fibromyalgi.

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte » Gigtforeningen.

Piskesmæld

Hvad er Piskesmæld?

Piskesmæld (engelsk: whip-lash) er en overstrækning eller forstuvning af muskler og ledbånd i nakken.

Du får typisk smerter og nedsat bevægelighed i nakken samt hovedpine inden for de første døgn efter uheldet.

Hvordan forløber sygdommen?

I langt de fleste tilfælde vil smerter og øvrige symptomer aftage i løbet af uger til måneder. Få procent får dog vedvarende gener, evt. ledsaget af mere udbredte – og svært forklarlige – symptomer: snurren i armene, nedsat hukommelse og koncentration, søvnforstyrrelser, træthed og manglende seksuel lyst.

Hvem får sygdommen?

Alle kan rammes af piskesmæld.

Hvad er årsagen til piskesmæld?

Piskesmæld opstår ved en pludselig kraftpåvirkning af halsens og nakkens bløddele, typisk i forbindelse med bilulykker, men også ved andre uheld, fx hovedudspring på for lavt vand.

Undersøgelser

Lægen stiller diagnosen på baggrund af påvirkningens art og ovennævnte symptomer. Yderligere undersøgelser er i så fald ikke nødvendige. Røntgenundersøgelse, CT- og MR-scanning vil typisk ikke vise forandringer. Hvis du har svære nakkesmerter, føleforstyrrelser, kraftnedsættelse, eller hvis armene føles tunge, vil lægen sende dig til yderligere undersøgelser, ofte røntgen, evt. CT-scanning eller MR-scanning.

Behandling

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt, at du hurtigt genoptager dine vanlige aktiviteter. Nakkeøvelser, evt. efter instruktion af fysioterapeut, kan være en hjælp. Sengeleje og brug af halskrave forlænger sygdomsforløbet. Der er ikke dokumenteret effekt af kiropraktorbehandling, som snarere kan forværre og forlænge symptomerne.

 

Medicinsk behandling
Svage smertestillende midler og gigtmidler af NSAID-typen kan anvendes i kortere tid.

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte » Gigtforeningen.

Torben Grube Christensen, Speciallæge (Forfatter)
ReumaKlinik Roskilde
4000 Roskilde